Bestseller er en familieejet tøjvirksomhed, som blev grundlagt i Ringkøbing i 1975 af Troels Holch Povlsen.
I dag designer, udvikler, markedsfører og sælger mere end 15.000 medarbejdere Bestsellers mærker på verdensplan. I starten fokuserede Bestseller på pigetøj, men som årene gik, fandt nye trends deres vej til Bestsellers hjerte. I 1986 introducerede Bestseller en børnetøjslinie, og to år senere kom herretøjet også med.
I dag sælger vi tøj og tilbehør til yngre kvinder og mænd, teenagere og børn under mærkerne: EXIT (1986), Vero Moda (1987), Jack & Jones (1990), VILA (1993), Name It (1996), ONLY (1996), Selected (1997), Pieces accessories (2003), Object Collectors Item (2003), Gosha by Vero Moda (2005), mama-licious (2005) og OUTFITTERS NATION (2007).
Bestsellers tøj og tilbehør sælges nu i Europa, Mellemøsten, Kina og Canada primært gennem vores kædebutikker men også gennem mere end 12.000 engroskunder. Den første Bestseller butik åbnede i 1988, og i dag har Bestseller mere end 3.200 butikker i over 39 lande. Disse butikker bygger på et tæt og loyalt samarbejde mellem samarbejdspartnere og Bestseller - med Bestseller som hovedleverandør.
Bestseller har ikke egne fabrikker, i stedet samarbejder vi med loyale leverandører. Cirka halvdelen af produktionen foregår i Europa og resten hovedsageligt i Asien. Derudover har vi selvstændige indkøbere i Italien, Tyrkiet, Indien og Kina.
Gennem de sidste 30 år har Bestseller været kendt for modetøj af god kvalitet til konkurrencedygtige priser, og vores filosofi har altid været: "Sælg mere for små priser". Dette gælder stadig i dag. Vores største aktivitet er detailhandlen, og derfor har vi altid haft stor respekt for netop dette forretningsområde. Vi mener, det er vigtigt at imødekomme forbrugernes behov, lytte til dem og fortælle dem, at de altid får "value for money" hos os. I 2005 var Bestsellers omsætning € 967 mio. ekskl. omsætning og indtjening for Kina samt partnerrelateret detailomsætning. På trods af disse resultater, har det dog altid været vores primære mål at skabe en virksomhed, der fokuserer mere på udvikling af mennesker end udvikling af forretningsområder.
Bestseller
Rådhusstræde 13
8900 Randers C
Tlf: 86 42 06 26
www.bestseller.dk
Åbningstider:
Mandag-torsdag kl. 10.00 - 17.30
Fredag kl. 10.00 - 18.00
Lørdag kl. 9.30 - 14.00
Randers Cityforening er designed af Maar Grafisk AV © 2012 Randers Cityforening. Sign In